Seniorforsker kalder russisk våbenhvile overfladisk gestus

19. April 2025

min læsning

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har lørdag erklæret en kort våbenhvile i påsken i krigen med Ukraine.

Men den russiske præsidents 30 timers påskevåbenhvile er blot en "overfladisk gestus" og et forsøg på at agere i forhold til amerikanerne.

Det mener Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

  • Det vil ikke få nogen betydning. Det er ikke sådan, at det er en form for gennembrud, siger han.

  • Vi skal se det som et forsøg fra russisk side på at tale og agere ind i den amerikanske fortælling om, at Donald Trump og den amerikanske nation er i stand til at skabe et form for gennembrud, som vi ikke har set tidligere, uddyber Splidsboel.

Et stop for kamphandlinger vil træde i kraft lørdag klokken 18.00 lokal tid. Det er klokken 17.00 dansk tid. Våbenhvilen varer til midnat natten til mandag 21. april.

Latest Blogs